Man begynder at kunne mærke efterårsvejret heroppe. Det er mørkt når jeg går hjem fra arbejde - det ville det også være hjemme i Danmark, og det gør ikke noget, for jeg er langt bedre til at lave noget, selvom klokken er mange og man nemt kunne undskylde sig op i sofaen, Jeg har arbejdet 15 dage i træk, og på min ene fridag var det selvfølgelig regnvejr. Måske netop derfor endnu var det endnu vigtigere at tage ud og se noget andet end Tórshavn og udsigten til Nolsoy,
Kernen af nordisk klub (altså mig, Johanna og Stephen) hoppede i Stephens bil og kørte til Klaksvik på Bordoy og spiste kedelige sandwich og fantastiske kager på caféen med verdens flotteste udsigt til regnmættede fjeld og bølger, hvor færingene alle sammen dukkede op på slaget to i kirketøj.
Vi kørte også ned til Runavik og Æduvik, hvor vi hoppede ud af bilen og tog billeder før vi kravlede ind i tørvejr igen. Jeg faldt i søvn i mørket på bagsædet på vejen hjem.
No comments:
Post a Comment