Friday 27 September 2013

Torshavn



Jeg fandt en video med færøske huse i Torshavn. Godt nok har jeg selv prøvet at fange nogle af de farverige huse, men det er svært med et lille kamera i regnvejr og skumring. Og der er ikke musik til mine billeder.

Thursday 26 September 2013

Praktikanten

I dag har jeg lavet et kort over skoler på Færøerne, der er med i listaleypurin - altså det der kunst & skole projekt. Desuden har jeg fundet køretider og færgeplaner til alle skolerne fra Torshavn. Så blev klokken fem, og så tog jeg i svymjihøllin og hjem og spiste rugbrødsmadder. Jeg lover at lave mere spændende ting i weekenden.

Dagens Færøske: det gik op for mig at vidarlundi - eller viðarlundi som det egentlig skrives - ikke har noget med navnet Vidar at gøre. Ordet viðar er tydeligvis den mere oprindelige nordiske form af vier eller ved. Så det er altså skovlunden, jeg går igennem hver morgen, og ikke en park opkaldt efter en dedikeret gartner Vidar, som jeg ellers troede.



Wednesday 25 September 2013

Läget

Hedvig er finlandssvensk, og det er jo helt huippu, men medvirker til yderligere sprogforvirring. Jeg har været med til flere møde på færøsk nu, og jeg forstår hvad hovedemnet drejer sig om, men mine noter i forhold til det rigtige referat tèr sig ret meget som google translate.

Derudover har jeg luxureret mit ophold med hovedpude og lagen, så jeg nu kan anvende soveposen som dyne, og ikke vågner midt om natten fordi jeg er helt indsnøret i en meget varm soveposekokon.
Desuden har jeg fået sat et nyt ur i batteriet, så det nu går ud hver gang jeg prøver at indstille det til rigtig tid, og anskaffet et bibliotekskort. Jeg havde undret mig en del over hvor biblioteket var, de plejer at ligge centralt.
Men hvordan skulle jeg også vide at den der bogcafé, der hedder byarbokarsavnid, var biblioteket?


Torshavn i billeder

 
Tinganes

 Færøernes svar på Christiansborg

 De gamle huse på Tinganes
Og flere af dem
Udsigt over Torshavn
 Hvalbenshuset

 Den gamle kirke

 Mere udsigt - med sol!

 Udsigt fra arbejde

 Her arbejder jeg
 Byhesten

 Vejen hjem
 Hus i Toshavn

 Gade i Torshavn
 Et til hus

 Kirkegården
 Nolsoy i baggrunden

 Jesus ta'r dig hvis du ikke er sød!
 Gamle bygninger

 Nye bygninger



Fiskerkonen
Havnen  i Havn

Tuesday 24 September 2013

Tirsdag

Jeg har jongleret mere med kunstnere og skoler, indhentet studiejob, og travet Torshavn rundt med mit vandtætte fotografiapparat. Der er stadig flot. Og vådt. Klokken otte gav jeg op, da var det mørkt, og jeg var sulten og skulle tisse og havde fundet det billige supermarked.
Hjemmenettet er her ret langsomt. Eller måske er det min computer. Min hjerne er i hvert fald for langsom til at finde ud af hvilken af delene der ikke fungerer optimalt. I får billeder i morgen. Jeg lover!

Monday 23 September 2013

Kontakt

Jeg fik ret tidligt fri første dag. Jeg abejder med Hedvig lige nu, med et "kunst ud i skolerne"-projekt. Det er nået til stadiet,hvor kunstnerne skal fordeles. Det er ret besværligt  at fordele kunstnere ud på næsten alle færøske skoler, når der både skal tages hensyn til at  alle skal få noget, men også at skolerne med mange elever skal få tilsvarende elevtal. Det færøske skolesystem er bygget omkring at alle elever skal kunne gå i skole, mens de bor hos deres familie indtil femte-syvende klasse. Det er et fint princip. Men der er mange små skoler.

Og så fik jeg fri. Mit hoved var så tomt at jeg tog i svømmehallen. Efter en kilometer vand og slidte hvide fliser, var der overskud til sightseeing. Torshavn er så lille, at det næsten ikke er en rigtig by. Der er marker midt i byen. Der går får, og små, strækbenede heste rundt og græsser. Overalt er der udsigt klipper og græs. Husene er lave og folk er venlige, selvom der ikke er mange af dem på gaden, og klokken 17.30 lukker alt.

Jeg nåede at få et færøsk simkort, så man kan ringe eller sms'e til mig på + 298 253568.  Kærestebreve og fanmail kan iøvrigt  sendes til Pedda vid Steins Gøta nr 12, eller Nina i Nordurlandahusid, Nordari Ringvegur, postbox 1260.

Heldigvis fandt jeg også en madbutik. Vistnok den dyreste i hele Torshavn, for det blev lige omkring 250 kroner for bananer og rugbrød og ost og andre almindelige sager. Jeg bed hovedet af al skam og købte buræg. Det koster 30 kroner for seks økologiske æg.

I morgen tager jeg kamera med, og tager billeder af den lille hest og udsigten fra arbejde.

Fremme

Jeg er starter lige på med udpakning og arbejde. Torí med celloen ser stadig rar ud, værelset er udmærket, og det tager et kvarter at gå hen til Nordens hus, der ligger højt med udsigt til fjeld og hav. Mine kollegaer er søde, og jeg blev kastet direkte ud i første opgave; at skemalægge kunstnerbesøg på færøske folkeskoler.
Efter at have stået op klokken fire i morges er jeg ret træt, men har også fået fri nu, og vil finde svømmehallen, en urmager og et færøsk telefonnummer.

Saturday 21 September 2013

"Men hvor skal de andre damer sove?"

Jeg er åbenbart kommet til at bestille en deluxe kahyt, komplet med frugtfad, lænestole og gigantisk dobbeltseng. Det må næsten være fordi jeg bestilte så sent. Meget overraskende. Det bliver en fin sejltur.

Nu!

Thursday 19 September 2013

Bagte bukser


Andre ville muligvis forberede sig anderledes på et praktikophold. Jeg brugte igår aftes på at smøre min vandrebukser og vindjakke ind i vokse og putte dem i ovnen.

I rygsæk & vadsæk

Jeg pakker, pakker op og ned og om og lægger til og trækker fra. Har efter intens googling og gode råd lagt telt og klatresele og multifuelbrænder væk.
Det bliver nok mest dagsture. Hvis det bliver weekendture, er indendørs overnatning nok at foretrække om efteråret. Jeg er alligevel ikke dygtig nok til at klatre, de steder hvor man kan klatre på Færøerne. Og hvis chancen og nødvendigheden skulle byde sig, kan man nok godt låne udstyr. Af nogen. Som jeg ikke kender endnu.
Jeg har lagt tallerken, kop og bestik væk, når nu jeg skal bo hos Torí - jeg går ud fra at jeg gerne må låne hans tallerkener. Han virker i øvrigt meget afslappet nordatlantisk, og spiller cello. Ville vist hellere øve videre end at spørge mig om hvorvidt jeg var en gal øksemorder. Det eneste spørgsmål var hvor jeg egentlig skulle i praktik henne. Ellers mente han at vi nok finder ud af det hele når jeg kommer. Betaling og alt sådan noget, Og jeg skulle bare komme mandag morgen, når færgen var inde, selvom det er klokken fem.

Endnu mere tøj er i tilbage i skabet, selvom jeg har tilføjet nye underbukser  i en størrelse, der ikke kvæler min numse. Købt en fin lille rød rygsæk og vokset vindjakke og vandrebukser. Fået godkendt praktikken af uni. Søgt slutlån igen, fordi den første ansøgning åbenbart forsvandt i cyberspace.
Jeg mangler nærmest bare at printe billetten. Spise en sidste middag med den yndige.

Tage afsted.

Wednesday 18 September 2013

Bagte bukser

<p>Andre ville muligvis forberede sig anderledes p&#229; praktikophold. Jeg har k&#248;bt en dagtursrygs&#230;k og en klump gr&#248;nlandsvoks og bruger aftenen p&#229; at sm&#248;re mine vandrebukser og vindjakke ind i voks og proppe dem i ovnen, s&#229; de kan blive vandafvisende.</p>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjQdRwOmnJ-8DcRv5Xpubqh5gVm5QWYdcj367glsq5F6G4qMdTQnYzPvMuV55kDy6YYHYjCDs6n_urKtGOf1t8ow9c8asqwfLrUKwe4MDOW1TpKa25WUiGAXeeXNpcCLwAUNfNSlf4EGA0/s1600/IMG_20130918_204244.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"> <img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjQdRwOmnJ-8DcRv5Xpubqh5gVm5QWYdcj367glsq5F6G4qMdTQnYzPvMuV55kDy6YYHYjCDs6n_urKtGOf1t8ow9c8asqwfLrUKwe4MDOW1TpKa25WUiGAXeeXNpcCLwAUNfNSlf4EGA0/s640/IMG_20130918_204244.jpg"> </a> </div>

Tuesday 17 September 2013

Listeafkrydsning II

Torí har tilbudt mig et værelse i Torshavn. Det er vistnok egentlig et forhenværende børneværelse og godt nok ret småt, men det er ikke et telt og Torí lød meget rar i telefonen.
Til gengæld har jeg stadig ikke hørt fra min universitetsvejleder, om hvorvidt Nordens hus er et acceptabelt praktiksted, og jeg overvejer at gensende min mail, for det burde da ikke være så svært at tage stilling til.

Det er også begyndt at gå op for mig at jeg tager afsted i tre måneder om et par dage. At ham den yndige ikke skal med, og nok ikke kan komme og besøge mig pga nyt arbejde. At jeg nok kommer til savne ham. At det er anderledes at tage afsted, når man kun har forberedt sig i en lille måneds tid, og har boet sammen, spist sammen, sovet sammen, gjort alle de der ting man gør. Taget på sengen.

Sunday 15 September 2013

Listeafkrydsning

Jeg har fået tilbudt et værelse i Torshavn. Der mangler et par detaljer endnu, såsom alle mine spørgsmål om adgang til adgang til bad og køkken og hvem der ellers bor der. Men det virker beroligende, at der sker noget, og jeg nok ikke skal bo i telt.

Thursday 12 September 2013

Kryds fingre!

Nu har jeg sendt ansøgning om forhåndsgodkendelsen af praktikken ind til universitetet. Jeg håber virkelig at de siger ja. Jeg har også fået mine arbejdsopgaver og skal både lave radio, ungdomsfestival, litteraturfestival og pushe filmklub til unge mennesker. Det lyder spændende, og det er også lidt spændende.
Tænk, hvis universitetet siger nej?

Det må de ikke, jeg har købt billetten derop. Og nye røde gummistøvler.

Tuesday 10 September 2013

Nu starter vi!


  • Hvad?
Jeg skal i praktik i Nordens Hus. Der skal jeg arbejde med kommunikation i forbindelse med efterårets arrangementer og projekter i Nordens Hus og være en del af den almindelige hverdag. Derudover har jeg tænkt mig at opleve mest mulig af Færøerne, og se om ikke jeg kan finde spændende mennesker og ting at fortælle jer om.


  • Hvor?

Det hele foregår på Færøerne, med udgangspunkt i Thorshavn. Præcis hvor i Thorshavn vides ikke, da jeg endnu ikke har fundet et sted at bo. Derudover har jeg tænkt mig at se så meget af Færøerne som man kan nå på tre måneder.


  • Hvornår?

Afrejsen er fastlagt til 21. september med færgen fra Hirtshals. Jeg skal hjem til Aalborg omkring tre måneder senere.


  • Hvorfor?

Praktikperioden er en del af min uddannelse, jeg læser CCG på Aalborg Universitet. Uddannelsen er basalt set en international kommunikationsuddannelse på kandidatniveau, og praktikken er lagt på næstsidste semester. Jeg har valgt at tage til Færøerne, fordi jeg i forvejen har boet i Norge, Danmark og Finland og snakker både norsk, dansk og svensk.*
Den viden jeg har om nordiske sprog og kultur er noget jeg genre vil bruge i mit arbejdsliv. Desuden synes jeg at kulturel og videnskabelig formidling er det mest spændende, man kan bruge sin kommunikationsuddannelse på.


  • Hvordan?

Jeg fandt praktikpladsen ved at spørge. De sagde heldigvis ja. Det skete på under en måneds tid, og heldigvis er det ret nemt at komme til Færøerne. Der er ikke  noget bøvl med visaer eller indrejsetilladelser, så jeg bestilte en færgebillet og lånte en røvfuld guidebøger og færøske film på biblioteket.

Rent  økonomisk baserer jeg mig på slutlån**, et transportabelt studiejob som kundesupporter hos et netfirma, og vistnok nogle ekstratjanser for Nordens hus og som skribent. Man må meget gerne kontakte mig hvis man har en artikel, der skal skrive, noget, der skal læses korrektur på, eller ting, der skal oversættes.


*Finsk er værre. Sidst jeg prøvede, fortalte min kollega mig at meningen var fuldt forståelig, men at jeg lød lidt som en retarderet femårig...

**Fordi jeg kom til at bruge min SU på at læse filosofi.