Sunday 29 December 2013

Watch this space!

Det er noget med at rigtige blogger laver årsopdateringer nu. Om hvordan året er gået. Det ville muligvis også havde en positiv terapeutisk effekt på mig, der altid synes at det hele er kedeligt og der sker aldrig noget, og hvorfor er mit liv ikke  lidt mere fantastisk - ærlig talt er der sket utrolig meget i løbet af ikke bare det sidste år, men de sidste fem (når bare man ser bort fra det år hvor jeg sad og prøvede at skrive specialet om alting og failede totalt).

Men nu vil jeg faktisk skrive om hvad der skal ske. Jeg har nemlig tænkt og planlagt tilstrækkelig meget inde i mit hoved, til at jeg tror at andre ved tankeoverførsel også ved hvad der skal ske.
Jeg er færdig med den færøske praktik, men jeg fortsætter alligevel, for jeg skal skrive mit speciale i samarbejde med Nordens Hus deroppe. Jeg tager derop igen i slutningen af januar allerede og bliver en lille måneds tid, og så kommer jeg tilbage til panikskrivning i slutningen af april og skal hjem og aflevere den 31. maj og til eksamen en gang i juni.  Jeg er nærmest bare hjemme på en lang juleferie - udover at jeg begynder på specialet til januar og satser på 9-5 arbejdsdage på biblo.
Fergus nede på baren er heldigvis cool nok med at jeg fræser til Færøerne og laver research - måske fordi jeg glemmer mine arbejdstider og kommer to timer for tidligt - men nok også fordi jeg på forhånd har lovet at jeg godt gider arbejde de kedelige dage til sommer når jeg skal til at søge arbejde.

Det vil sige jeg fortsætter her, og den næste måned tid er jeg i Aalborg. Men så tager jeg tilbage til klipperne og udsigten og alle de fantastiske mennesker jeg har lært at kende. Og så bliver det hele spændende igen.

Friday 27 December 2013

Kontakt

Nu har jeg fået mit gamle danske nummer tilbage  i funktionel tilstand. M1 havde kidnappet det. Nu kan jeg både ringe og sms'e og gå på nettet. Så er spørgsmålet bare hvem jeg skal ringe til.

Tuesday 24 December 2013

God Jul


Jeg kom hjem til en nymalet stue fyldt med jul, og lavede citrontræet om til et juletræ. Julegaverne er pakket ind, og min mor er på besøg blev underholdt med småkagebagning og strikværk. Ellers har vi puttet så meget at både jeg og den yndige har fået ondt i ryggen,og nu forflytter vi julen til Farsø til den anden mor og julemiddag.

Saturday 21 December 2013

Danmark

Nu er jeg kommet trygt til Aalborg, og sejlturen var egentlig bare ret kedelig. Og så skal der julehygges!

Thursday 19 December 2013

De sidste billeder


 Udstoppede fugle i Skeiva Pakkhuset

 Torshavn havn

Skibet jeg skal sejle med





Vejret jeg skal sejle i 






Byen jeg skal sejle fra

Farvæl Føroyar - vit syggjast!

Jeg var nede at kigge på havet, der har en hidsig lysegræn farve, og skummet slår højt op Yvir vid strond, så luften smager salt. Jeg har postet julekort, købt de allersidste gaver, drukket en kop te i kaffihusid og sagt farvel til Tórhavns smalle smøger, den gamle kirke, udsigten over Nolsøy, Mímírs multifarvede facade. Det bliver dejligt at komme hjem og se ham den yndige igen, tre måneder er længe. Vi høres ved på lørdag.

Monday 16 December 2013

Mellemtid

Jeg er ved at pakke mit kontor sammen, og komme alle papirer i mapper, så jeg kan gå i gang med specialet derhjemme. Torshavn er renskuret af stormvejr, og vindrekorden fra '88 er slået. I Klaksvik var der vindstød på vistnok 80 sekundmeter, og i Tórshavn dinglede pendellamperne i Vesturkirken, men strømmen gik og symfoniorkesteret spillede Messias med pandelamper, stearinlys og lysende lommelygter.
Arbejdsjulefrokosten er spist, og Nordens Hus er lukket. Jeg skal pakke og købe julegaver, og håber på at Norrøna kan sejle på torsdag, så jeg kan komme hjem til jul i Aalborg.
Det føles som om jeg har oplevet mere i løbet af de sidste tre måneder end det sidste år.  Og jeg har stadig flere punkter på anbefalingslisten fra Amager som jeg ikke har nået endnu - jeg har ikke nået at tage på helikoptertur, postbåden til Fugloy, jeg har heller ikke været i Mykines eller på Suðuroy, eller Gjógv  - end ikke Nólsoy har jeg nået. Jeg har ikke haft tid, og jeg har især  ikke haft vejr til det hele. Men jeg har også gjort en masse; været på vandretur - mange! - danset færøsk dans, været på sightseeing over det meste af Streymoy, Vágar og Eysturey, til Hoyma-koncert i Gøta, set Saksun og Tjørnuvik, og en masse andre steder. Der er virkelig smukt over det hele.
Jeg har været til utrolig mange fester, koncerter, fredagspubquizzer, og kulturtiltag. Fået en masse venner, og tilmed lært at tale ret godt færøsk. Spist grind og tørrede fisk og får. Blevet helt forelsket i nolge grøne, klippeskær langt nordpå i Atlanten. Det er godt jeg skal tilbage igen.

Sunday 15 December 2013

December of parties

Denne uge har jeg været til afskedsøl med færøsk-klassen på kvoldsskulin, til et dødeligt fårikål og svartadauden-fest, julefrokost med arbejdet - og helt improviseret var jeg med til mørklægningsparty med en lilebittedel af færøernes symfonisorkester efter at stormen var så voldsom at messiaskoncerten foregik i mørke. Jeg er også lidt fuld, men ikke så meget som min flatmate, der insisterede på at jeg da bare kunne køre bilen nu han var fuld. Vi gik hjem. Strømmen er kommet tilbage efter fem timers mørke og rødvin og russiske folkeviser. Det her sker ikke i Aalborg.

Friday 13 December 2013

Julestemning


Jojo, jeg sidder stadig mest og filer på praktikrapporter og specialeforberedelser,og det er ikke udpræget spændende at skrive om. I går havde vi dog solskinsvejr for første gang i et par uger, og det var nærmest helt mirakuløst. Jeg var også til forkost hos to af mine kollegaer , som sidder i kontordelen, og er af typen 'hyggelig, færøsk omma', der altid spørger hvordan det går og er oprigtigt interesserede i hvad man svarer, og jævnligt får besøg af utrolig nuttede krølhårede børnebørn, der slet ikke tør sige noget til én. 
Om aftenen havde jeg sidste kursusgang i færøsk før jul, hvor læreren gav julebryg og vi fortsatte til en afskedsøl og kom forbi skøjtebane i julestemning.





Tuesday 10 December 2013

Nat hele dagen

Sneen er smeltet og solen står op lidt i ti og går ned klokken tre. Jeg går på arbejde i tusmørke, og hjem midt om natten, og derimellem regner det vandret.
Nordens Hus skruer langsomt ned for tempoet, hvilket vil sige at alting skal gøres færdig til dem trettende, så vi egentlig har ret travlt. Alle vil nu i virkeligheden helst til julefrokost i dag og holde ferie. Jeg skal skrive det sidste ti siders praktikrapport færdig, og det er lidt kedeligt. Og jeg skal finde ud af hvor meget information og papirer og sager jeg skal have med hjem til Aalborg om det fremtidige specialeemne. Det er til gengæld ret uoverskueligt.

Monday 9 December 2013

Julefrokost i Nordisk Klub

Vi startede Nordisk Klub med tre medlemmer i slutningen af september. Nu er der 19 medlemmer, og i lørdags var 15 (inkluderet baby) til julefrokost hos Johanna og Stephen. Alle havde mad med og vi spiste alt fra færøsk rastkøt over dansk kål på ti måder og røget får til tørrede, friturestegte kakkerlakker fra Kina. Der var fem desserter, en meget intens pakkeleg og et helt fantastisk barbershop-herrekor iført hvide skjorter, butterflys og mere eller mindre snaps. De snuppede en flaske vin  og alle damernes store beundring med i belønning. Klokken to opdagede vi at vi ingen højttalere havde og gled ned til byen på den smeltende sne og teede os tosset på Luux, indtil klokken var fire og vi venlgit, men strengt blev smidt ud vagten. Jeg er stadigvæk lidt træt.

Friday 6 December 2013

Sne i Torshavn

 Sne i Viðarlundin

 Sne på husene
 Sne på byfjeldet

 Sne på Nordens Hus

Og som altid et uroligt hav og blæsevejr og store skyformationer i  baggrunden

Monday 2 December 2013

Pruhest

 Den nordiske klub var på ridetur i søndags hos Berg hestar.

Vores ridelærer var halvt så gammel som os, og forklarede fint og grundigt om heste. Hun lo kun lidt af os, da vi skulle prøve at tølte. Vi grinede endnu mere selv.

 Der var legesyge hunde.
 
Og det kan jeg jo slet ikke stå for.

 Min hest hed Tinna.

 Først øvede vi os lidt inde i ridehallen.

Og efter halvanden time var vi tilbage igen - plørevåde alle sammen.

Thursday 28 November 2013

Føroyskt III

Vi har fået tildelt ekstra timer i gratis færøsk. Vores lærer vil stadigvæk helst selv snakke hele tiden, men jeg har nu sagt ja til at ville være med alligevel, selvom jeg ikke er der halvdelen af tiden. Men det ville da være synd hvis der var for få elever til et hold. Og jeg kan godt lide Færøerne. Ikke så meget at jeg vil hjem, men så meget at jeg gerne vil have hjem herop. Og så kan man ligeså godt lære færøsk.

Dagens ord: Fitta. Det betyder sød i en hunkønsbøjning. Det gør det ikke på nogen som helst andre skandinaviske sprog. Jeg har stadig ikke formået mig at sige det til nogen. Det er lidt bedre i hankønsversionen. Fittur.

Lys over Tórshavn


Jeg havde fri tirsdag og onsdag. Tirsdag regnede det så meget at jeg næsten ikke gad gå ud før det blev mørkt igen og Færøene lukkede. Om onsdagen blæste skyerne henover himmelen, så det vekslede mellem strålende sol og akut sidelæns regnvejr. Jeg gik tur bag hotel Føroyar. Det blæste så meget at billederne er ret tilfældigt fokuserede, fordi jeg mest skulle koncentrere mig om ikke at blæse ned af bakken. Det blæste så meget at jeg har ømme ben og balder af at gå imod blæsten op ad bakke.
Bagefter varmede jeg mig hjemme hos Rakel, der bor i et fantastisk grønt hus fyldt med planter og kælne katter og fine små ting overalt.









Monday 25 November 2013

Mandagsmandag

Det regner. Det regner på Torsvøll, hvor en mand i beige overfrakke går rundt. Det regner i Havn, i Kvivik i Klaksvik. Det regner i Rio  de Janeiro og Valparaiso. Det regner på Vor Frue Kirke i København, det regner i Oslo og i Tampere, det regner i hele verden.*
Alle de berømte forfattere er taget hjem, og der er kun tomme øldåser tilbage og signerede julegavebøger og glemte navneskilt og vinglas med læbestiftsmærker og trætte kontorfolk.

Det regner den slags regn, hvor man tror på islændinge, der mener at Færøerne i virkeligheden ligger på bunden af Atlanterhavet og ikke overfladen, at det er derfor væden er så konstant. Der hvor stien deler sig mellem vejen til arbejdet og vejen til svømmehallen kom jeg i tanke om at jeg havde glemt badedragt og håndklæde og kun taget shampo og balsam og deodorant og ansigtscreme med, og nu skal jeg hjem og hente det i eftermiddag før jeg kan svømme og så skal man ud i regnet dobbelt så mange gange og mit eneste par pæne bukser er allerede blevet våde på lårene, og damen i butikken mente at jeg skulle have dem i så lille en størrelse at de lugter virkelig meget af våd hud når de tørrer på kroppen, men de sidder også så stramt at jeg ved præcis hvor jeg slutter og verden begynder.

Vi har frugt tilbage til en større børnehave, fordi alle hellere ville have chokolade end bananer og blommer.





*Frit efter hukommelsen og Martin Joensen (tror jeg nok). 

Thursday 21 November 2013

Nu går jeg hjem

 Jeg har lavet mapper til forfattere i 180 timer. Her er nogle billeder af Tórshavn i sne.




Tuesday 19 November 2013

Vinterlandet

Det har sneet i Torshavn. Det sner ligesom det regner, helt vandret, og sneen smelter nærmest før den når asfalten, hvor den fryser igen og bliver til sorte usynlige isklatter.
Ungdomskulturfestivalen gik aldeles strålende, og jeg tvivler på at særligt mange voskne ville være bedre til at sætte et show sammen på 1 ½ dag, der inkorporerer tegneserie, musik, skuespil, luftdans, opfindelser og kostumedesign, så det alt sammen er flot og sammenhængende og på lige fod.

I teorien har jeg haft fri næsten hele dagen i dag og i morgen, men i praksis er jeg på arbejde fordi vi skal forberede litteaturfestival og jeg har googlet 50 forfatter, forlægger og journalister som jeg skal kunne kende på torsdag når hele mlevitten går i gang og jeg er kontakperson, der sørger for glade gæster. Jeg kan ikke en gang programmet endnu. Og jeg er virkelig dårlig til at huske navne. Heldigvis får de navneskilt på. Ellers kunne det hurtigt blive pinligt.

Jeg har i øvrigt glemt hukommelseskortet til mit kamera på arbejde, så billeder kommer måske i morgen.

Friday 15 November 2013

This busy week 46

Denne uge har vi forberedt alt til kulturworkshops for 60 unge færinge. Jeg har gennemsnitlig arbejdet 11 timer om dagen, og skal også arbejde i weekenden. Opdatering på.. mandag?

Tuesday 12 November 2013

Praktikant

Nu går jeg hjem fra arbejde. Jeg har hængt 570 billeder op til ungdomsudstilling.

Monday 11 November 2013

Billedtelegram

Der er faldet sne på fjeldtoppene. Det blæser meget. Jeg har været til hoyma-koncert og set Renselse (Sofi Okkanen) som film. Denne uge har vi travlt.









Friday 8 November 2013

The English post about what I'm actually doing in the Faroe Islands

Simply put, I'm the intern at the Nordic House in Tórshavn. The Nordic House is a part of Nordisk Ministerråd - which, uhm, is the Nordic council of Ministers and deals with politics, education, culture and all other stuff public, which the Nordic countries cooperate on. And those countries are Denmark, Norway, Sweden, Finland, Iceland, Greenland and the Faroes. Sometimes with cooperation a  bit beyond, usually the Baltics and the Scottish isles - depending if we're talkin west or east Nordic.

I'm doing an internship because I'm doing a master in international communication and uni wants us out in real life. The master I'm doing because I didn't really write my philosophy thesis, after which I went to New Zealand where you don't necessarily need a master thesis in philosophy, after which I went to Fiji, where my boyfriend came to see me and we got  married rather impulsively on the beach, after which I went back to New Zealand, after which I moved to Aalborg, Denmark, where the aforementioned boyfriend come husband lives, where I couldn't find a job, which is why we decided that more education might be the answer to that. 
And all that has happened within the last two years. Busy times...

So what I actually do in the Nordic house in Tórshavn is very culture-oriented, they got a new leader last year from Iceland with a background from Visit Reykjavik, and she's getting the place quite busy with lots of things and events going on. 

I'm mainly involved in the youth and children activities, doing cultural communication and education - most of it as the helping hand and inventor of creative ideas. I don't really get my own projects as such  - but I did do activities for families during the autumn holidays, which were really succesful.*
But I do get to help with quite a lot, I've taken part in the Listaleypurin - that's a project getting artist-visits in schools, where I helped plan and coordinate visits and aiding artist around -  this included a lot of excell-files and maps over the Faroes and locating schools to make itineraries. I know now where 90% of all Faroese schools are located...

Right now  we're working on Ung í Føroyum. That's a project for youths 13-19 y/o, who are participating in workshops with artists over the next weekend, doing a big show for the grand finale. There will be air dancing, cartoons, costume creation, music, acting and installations & inventions. I'd be so on to that if I were fifteen - actually I hope I'll have time to take a sneak peek into the work shops.
 What I actually do is lay-outs on posters and letters we send out, keeping in touch with artists, keeping in touch with the kids, ensuring everybody's alright, in the right workshop, have all info, do the decorating, getting everybody's art work for the exhibition, getting riders and playlists and having the technical staff  set up a stage and all these little things, that make up quite a lot when you put them together.

And in the end of November there's a literature festival, and I'm again intended to be the go-to person, for whenever and whatever our visiting writers need something, who also make the Nordic House look literatury and book-appealing. And a gazillion other things more or less vaguely related to communication.

I'll be the intern until Christmas, and then I'll be back during the spring, writing my master thesis for/with the Nordic house - it will be about creating qualified art and culture events for youth. I might just as well write something useful and hopefully actually finish it, that I'll get a proper adult job.

It's really busy. It's very educational. It's really different from theories and what you think you will be doing when you're in university. It's really fun.


*My professor wrote me back today that my report on the autumn activties was very good, so it's been accepted and I get to continue on the next one. That'll be about methodics.

Wednesday 6 November 2013

Danglish

There's only two people, who've actually put down a vote concerning English v/Danish texts. One in favour of  English, one in favour of Danish. I know there's  quite a few of my friends and family who do not speak Danish, which is why I asked. Since there's lots of pictures, the texts are not really that important, but whenever I'm writing about something which could be of main interest, I'll put in a short English translation as well.
Deal?

Edited; and spell check the text first...

Tuesday 5 November 2013

Tirsdagsliste


  • Hvad laver du?



I dag har jeg lavet en reklameplakat for en workshop i Nordens hus i weekenden, og uddelt og ophængt plakater i hele Torshavn og været i svømmehallen og spist pølsemadder til aften.

Det er virkelig svært at lave gode plakater uden et tegneprogram.


  • Hvordan ser du ud lige nu?


Træt...


  • Tre ting du glæder dig til

Jeg er alene hjemme i weekenden, og har fri, og skal lave sjove ting.


  • Det bedste med tirsdage?
Der er stadig nok uge tilbage til at man tror på at man kan nå at lave alt på to-do listen.



  • Tre ting der bekymrer dig?
Jeg lever et meget ubekymret liv i øjeblikket. Jo, om min vejleder har opdaget at jeg har sendt den første praktikrapport sidne han ikke har svaret på min mail. Om rapporten er god nok... Og at jeg skal skrive to til ( og et speciale, men det behøver vi ikke at snakke om nu)


  • Hvad ønsker du dig?

At finde den perfekte færøske uldne trøje. Måske ønsker jeg mig i virkeligheden færøske strikkemønstre, så jeg selv kan lave den.



  • Hvad skal du i weekenden?
Jeg skal nok til pubquiz om fredagen, og om lørdagen skal jeg enten til G-festival unplugged i Gjogv eller samisk koncert... Om søndagen skal jeg se Renselsen!

http://www.youtube.com/v/OKNpZf776_4?version=3&autohide=1&feature=share&showinfo=1&autohide=1&attribution_tag=Ka7YBw9G1TehgObFQajNJQ&autoplay=1




  • Noget du savner?
Den yndige derhjemme, og vores lejlighed. Flere solskintimer. Eller bare dagslys.


  • Et godt råd?

Tag imod chancerne der byder sig.