Kanska - the islands of maybe

Jeg havde planlagt en storslået sidste weekendudflugt - med helikopter til Mykines, en vandretur ud til de yderste skær, og postbåden hjem. Bestilt billetter og pladser og smurt madpakke og shanghaiet godt selskab. Og så blev det tåge. Tæt tåge. Vi tog optimistisk ud til lufthavnen og håbede på at tåge og helikopter alligevel lettede. Det gjorde det ikke.
I stedet gik vi til Sørvágar og op i bjergene og vandrede lidt blandt får og regnvejr. Blaffede hjem til Tórshavn i den mest rodede firhjulstrækker jeg nogensinde har set, men en fårehund, der blev så lykkelig over selskab på bagsædet, at den slet ikke kunne finde ud af hvem den skulle sidde på skødet af.

Det var også hyggeligt. Men det er lidt ærgerligt at jeg slet ikke når at flyve i helikopter.

Observationer i svømmehallen

I ved deb der hvide plet man får på numsen, når man tager sol i solarie? På nogle mennesker bliver den åbenbart skrigende pink, når de har været længe nok i sauna.

Vi lever!

Den sidste uge har været travlt optaget af sightseeing med mange indlagte kaffepauser og mad. I lørdags havde jeg tænkt mig at lægge billeder ud og fortælle om alt, men hældte i stedet for te på min computer så den skulle lægges til tørre. Nu virker den igen, så en gang i aften kommer der flere billeder af havudsigter og bjerge.
Men alt er vel og jeg har været på arbejde og fået en ny bordmakker, der laver udstillingsforberedelser. Det er meget hyggeligt.

Tórshavn

Det der med en romantisk sejltur, dejlige middage og hvalspotting fra hottubs? Det blev til ren bræk og elendighed. Jeg har aldrig nogensinde været så søsyg før. I mot overmod har vi dog allerede bestilt en sejltur til fugelklipperne ved Vestmanna på torsdag. Der er i hvert fald ikke nogen, der skal sige jeg giver op.

I alle fald er vi vel ankommet til Tórshavn, og gik i går over til Kirkjubøur i ualmindeligt smuk vejr. Uden kamera. I dag er det typisk færøsk gråvejr og vi lejer en bil og kører den tyske turiststil.

Tur

I morgen sejler vi derop igen. Til Færøerne - lander mandag morgen og Jes bliver til påskesøndag og synes forhåbentligt at der er lige så dejligt som jeg synes. Jeg kommer først hjem d. 10 maj.

Nólsoy

I søndags tog jeg endelig over til Nólsoy og gik op på toppen af øen og beundrede udsigten. Desværre var det også der, mit kamera løb tør for strøm. Jeg nåede at tage ét billede fra toppen. Så udforskede jeg videre, og da det blev koldt og mørkt gik jeg hjem til Katrina og drak te. Hun er en af de deltagende kunstnere i projektet jeg skriver speciale om, og vi mødtes helt tilfældig på færgen. Jeg vidste slet ikke at hun boede på Nólsoy. Endnu en grund til at Færøerne er et rart sted at være. Der er (næsten) altid nogen, man kender.

Vestmanna

Det er her alle turisterne tager hen på bådtur om sommeren. Det kan man godt forstå. Det er allerede ved at være forår heroppe. Krokus og vintergæk blomstrer og det er ligefrem solskin i flere timer ad gangen. Og lunt om dagen.

I skole

Jeg har brugt hele weekenden på at lave ballade og høre jazz i Tórshavn. Om søndagen gik jeg en lang tur og tog til kunstfernisering og spise utroligt mange snacks.
I dag var jeg seriøs i skole og lave specialeresearch.
Bagefter studerede jeg vandfald med dagens kunstner og snakkede om geologiske formationer.

Anden gang

Jer er tilbage på Færøerne, og det er lige som om jeg har været på en lidt lang ferie. Tilbage på børneværelset, tilbage til udsigten over Nolsoy, der ligger som en deform og meget flot hval i horisonten, tilbage til morgentur gennem plantagen til arbejde, tilbage til svømmehallen hvor der altid er plads, tilbage til verdens dyreste butikker, der sporter helt tomme kølediske og skilte hvor der står at varerne er ombord på det forsinkede skib, og man kan købe kartofler og bananer når det ankommer.
Tilbage til alle de andre midlertidige expats, der heller ikke har nogen, der venter derhjemme, og selvfølgelig gerne vil til jazz, tilbage til kontoret, hvor alle kan se hvad jeg laver, og jeg derfor bliver nødt til at lave noget fornuftigt, og derfor når at skrive lige så meget på to en halv dag, som jeg ellers når på en uge.

Bumpy rides

Nu er jeg landet i Torshavn. Det er nok en af de få flyruter hvor det giver virkelig god mening at klappe efter landingen.

Watch this space!

Det er noget med at rigtige blogger laver årsopdateringer nu. Om hvordan året er gået. Det ville muligvis også havde en positiv terapeutisk effekt på mig, der altid synes at det hele er kedeligt og der sker aldrig noget, og hvorfor er mit liv ikke  lidt mere fantastisk - ærlig talt er der sket utrolig meget i løbet af ikke bare det sidste år, men de sidste fem (når bare man ser bort fra det år hvor jeg sad og prøvede at skrive specialet om alting og failede totalt).

Men nu vil jeg faktisk skrive om hvad der skal ske. Jeg har nemlig tænkt og planlagt tilstrækkelig meget inde i mit hoved, til at jeg tror at andre ved tankeoverførsel også ved hvad der skal ske.
Jeg er færdig med den færøske praktik, men jeg fortsætter alligevel, for jeg skal skrive mit speciale i samarbejde med Nordens Hus deroppe. Jeg tager derop igen i slutningen af januar allerede og bliver en lille måneds tid, og så kommer jeg tilbage til panikskrivning i slutningen af april og skal hjem og aflevere den 31. maj og til eksamen en gang i juni.  Jeg er nærmest bare hjemme på en lang juleferie - udover at jeg begynder på specialet til januar og satser på 9-5 arbejdsdage på biblo.
Fergus nede på baren er heldigvis cool nok med at jeg fræser til Færøerne og laver research - måske fordi jeg glemmer mine arbejdstider og kommer to timer for tidligt - men nok også fordi jeg på forhånd har lovet at jeg godt gider arbejde de kedelige dage til sommer når jeg skal til at søge arbejde.

Det vil sige jeg fortsætter her, og den næste måned tid er jeg i Aalborg. Men så tager jeg tilbage til klipperne og udsigten og alle de fantastiske mennesker jeg har lært at kende. Og så bliver det hele spændende igen.

Farvæl Føroyar - vit syggjast!

Jeg var nede at kigge på havet, der har en hidsig lysegræn farve, og skummet slår højt op Yvir vid strond, så luften smager salt. Jeg har postet julekort, købt de allersidste gaver, drukket en kop te i kaffihusid og sagt farvel til Tórhavns smalle smøger, den gamle kirke, udsigten over Nolsøy, Mímírs multifarvede facade. Det bliver dejligt at komme hjem og se ham den yndige igen, tre måneder er længe. Vi høres ved på lørdag.

Mellemtid

Jeg er ved at pakke mit kontor sammen, og komme alle papirer i mapper, så jeg kan gå i gang med specialet derhjemme. Torshavn er renskuret af stormvejr, og vindrekorden fra '88 er slået. I Klaksvik var der vindstød på vistnok 80 sekundmeter, og i Tórshavn dinglede pendellamperne i Vesturkirken, men strømmen gik og symfoniorkesteret spillede Messias med pandelamper, stearinlys og lysende lommelygter.
Arbejdsjulefrokosten er spist, og Nordens Hus er lukket. Jeg skal pakke og købe julegaver, og håber på at Norrøna kan sejle på torsdag, så jeg kan komme hjem til jul i Aalborg.
Det føles som om jeg har oplevet mere i løbet af de sidste tre måneder end det sidste år.  Og jeg har stadig flere punkter på anbefalingslisten fra Amager som jeg ikke har nået endnu - jeg har ikke nået at tage på helikoptertur, postbåden til Fugloy, jeg har heller ikke været i Mykines eller på Suðuroy, eller Gjógv  - end ikke Nólsoy har jeg nået. Jeg har ikke haft tid, og jeg har især  ikke haft vejr til det hele. Men jeg har også gjort en masse; været på vandretur - mange! - danset færøsk dans, været på sightseeing over det meste af Streymoy, Vágar og Eysturey, til Hoyma-koncert i Gøta, set Saksun og Tjørnuvik, og en masse andre steder. Der er virkelig smukt over det hele.
Jeg har været til utrolig mange fester, koncerter, fredagspubquizzer, og kulturtiltag. Fået en masse venner, og tilmed lært at tale ret godt færøsk. Spist grind og tørrede fisk og får. Blevet helt forelsket i nolge grøne, klippeskær langt nordpå i Atlanten. Det er godt jeg skal tilbage igen.

December of parties

Denne uge har jeg været til afskedsøl med færøsk-klassen på kvoldsskulin, til et dødeligt fårikål og svartadauden-fest, julefrokost med arbejdet - og helt improviseret var jeg med til mørklægningsparty med en lilebittedel af færøernes symfonisorkester efter at stormen var så voldsom at messiaskoncerten foregik i mørke. Jeg er også lidt fuld, men ikke så meget som min flatmate, der insisterede på at jeg da bare kunne køre bilen nu han var fuld. Vi gik hjem. Strømmen er kommet tilbage efter fem timers mørke og rødvin og russiske folkeviser. Det her sker ikke i Aalborg.

Nat hele dagen

Sneen er smeltet og solen står op lidt i ti og går ned klokken tre. Jeg går på arbejde i tusmørke, og hjem midt om natten, og derimellem regner det vandret.
Nordens Hus skruer langsomt ned for tempoet, hvilket vil sige at alting skal gøres færdig til dem trettende, så vi egentlig har ret travlt. Alle vil nu i virkeligheden helst til julefrokost i dag og holde ferie. Jeg skal skrive det sidste ti siders praktikrapport færdig, og det er lidt kedeligt. Og jeg skal finde ud af hvor meget information og papirer og sager jeg skal have med hjem til Aalborg om det fremtidige specialeemne. Det er til gengæld ret uoverskueligt.

Sne i Torshavn

 Sne i Viðarlundin

 Sne på husene

 Sne på byfjeldet

 Sne på Nordens Hus

Og som altid et uroligt hav og blæsevejr og store skyformationer i  baggrunden

Føroyskt III

Vi har fået tildelt ekstra timer i gratis færøsk. Vores lærer vil stadigvæk helst selv snakke hele tiden, men jeg har nu sagt ja til at ville være med alligevel, selvom jeg ikke er der halvdelen af tiden. Men det ville da være synd hvis der var for få elever til et hold. Og jeg kan godt lide Færøerne. Ikke så meget at jeg vil hjem, men så meget at jeg gerne vil have hjem herop. Og så kan man ligeså godt lære færøsk.

Dagens ord: Fitta. Det betyder sød i en hunkønsbøjning. Det gør det ikke på nogen som helst andre skandinaviske sprog. Jeg har stadig ikke formået mig at sige det til nogen. Det er lidt bedre i hankønsversionen. Fittur.

Lys over Tórshavn

Jeg havde fri tirsdag og onsdag. Tirsdag regnede det så meget at jeg næsten ikke gad gå ud før det blev mørkt igen og Færøene lukkede. Om onsdagen blæste skyerne henover himmelen, så det vekslede mellem strålende sol og akut sidelæns regnvejr. Jeg gik tur bag hotel Føroyar. Det blæste så meget at billederne er ret tilfældigt fokuserede, fordi jeg mest skulle koncentrere mig om ikke at blæse ned af bakken. Det blæste så meget at jeg har ømme ben og balder af at gå imod blæsten op ad bakke.

Bagefter varmede jeg mig hjemme hos Rakel, der bor i et fantastisk grønt hus fyldt med planter og kælne katter og fine små ting overalt.

Mandagsmandag

Det regner. Det regner på Torsvøll, hvor en mand i beige overfrakke går rundt. Det regner i Havn, i Kvivik i Klaksvik. Det regner i Rio  de Janeiro og Valparaiso. Det regner på Vor Frue Kirke i København, det regner i Oslo og i Tampere, det regner i hele verden.*
Alle de berømte forfattere er taget hjem, og der er kun tomme øldåser tilbage og signerede julegavebøger og glemte navneskilt og vinglas med læbestiftsmærker og trætte kontorfolk.

Det regner den slags regn, hvor man tror på islændinge, der mener at Færøerne i virkeligheden ligger på bunden af Atlanterhavet og ikke overfladen, at det er derfor væden er så konstant. Der hvor stien deler sig mellem vejen til arbejdet og vejen til svømmehallen kom jeg i tanke om at jeg havde glemt badedragt og håndklæde og kun taget shampo og balsam og deodorant og ansigtscreme med, og nu skal jeg hjem og hente det i eftermiddag før jeg kan svømme og så skal man ud i regnet dobbelt så mange gange og mit eneste par pæne bukser er allerede blevet våde på lårene, og damen i butikken mente at jeg skulle have dem i så lille en størrelse at de lugter virkelig meget af våd hud når de tørrer på kroppen, men de sidder også så stramt at jeg ved præcis hvor jeg slutter og verden begynder.

Vi har frugt tilbage til en større børnehave, fordi alle hellere ville have chokolade end bananer og blommer.





*Frit efter hukommelsen og Martin Joensen (tror jeg nok). 

Vinterlandet

Det har sneet i Torshavn. Det sner ligesom det regner, helt vandret, og sneen smelter nærmest før den når asfalten, hvor den fryser igen og bliver til sorte usynlige isklatter.
Ungdomskulturfestivalen gik aldeles strålende, og jeg tvivler på at særligt mange voskne ville være bedre til at sætte et show sammen på 1 ½ dag, der inkorporerer tegneserie, musik, skuespil, luftdans, opfindelser og kostumedesign, så det alt sammen er flot og sammenhængende og på lige fod.

I teorien har jeg haft fri næsten hele dagen i dag og i morgen, men i praksis er jeg på arbejde fordi vi skal forberede litteaturfestival og jeg har googlet 50 forfatter, forlægger og journalister som jeg skal kunne kende på torsdag når hele mlevitten går i gang og jeg er kontakperson, der sørger for glade gæster. Jeg kan ikke en gang programmet endnu. Og jeg er virkelig dårlig til at huske navne. Heldigvis får de navneskilt på. Ellers kunne det hurtigt blive pinligt.

Jeg har i øvrigt glemt hukommelseskortet til mit kamera på arbejde, så billeder kommer måske i morgen.