Mandagsmandag

Det regner. Det regner på Torsvøll, hvor en mand i beige overfrakke går rundt. Det regner i Havn, i Kvivik i Klaksvik. Det regner i Rio  de Janeiro og Valparaiso. Det regner på Vor Frue Kirke i København, det regner i Oslo og i Tampere, det regner i hele verden.*
Alle de berømte forfattere er taget hjem, og der er kun tomme øldåser tilbage og signerede julegavebøger og glemte navneskilt og vinglas med læbestiftsmærker og trætte kontorfolk.

Det regner den slags regn, hvor man tror på islændinge, der mener at Færøerne i virkeligheden ligger på bunden af Atlanterhavet og ikke overfladen, at det er derfor væden er så konstant. Der hvor stien deler sig mellem vejen til arbejdet og vejen til svømmehallen kom jeg i tanke om at jeg havde glemt badedragt og håndklæde og kun taget shampo og balsam og deodorant og ansigtscreme med, og nu skal jeg hjem og hente det i eftermiddag før jeg kan svømme og så skal man ud i regnet dobbelt så mange gange og mit eneste par pæne bukser er allerede blevet våde på lårene, og damen i butikken mente at jeg skulle have dem i så lille en størrelse at de lugter virkelig meget af våd hud når de tørrer på kroppen, men de sidder også så stramt at jeg ved præcis hvor jeg slutter og verden begynder.

Vi har frugt tilbage til en større børnehave, fordi alle hellere ville have chokolade end bananer og blommer.





*Frit efter hukommelsen og Martin Joensen (tror jeg nok).