I søndags tog jeg endelig over til Nólsoy og gik op på toppen af øen og beundrede udsigten. Desværre var det også der, mit kamera løb tør for strøm. Jeg nåede at tage ét billede fra toppen. Så udforskede jeg videre, og da det blev koldt og mørkt gik jeg hjem til Katrina og drak te. Hun er en af de deltagende kunstnere i projektet jeg skriver speciale om, og vi mødtes helt tilfældig på færgen. Jeg vidste slet ikke at hun boede på Nólsoy. Endnu en grund til at Færøerne er et rart sted at være. Der er (næsten) altid nogen, man kender.
No comments:
Post a Comment