Frem og tilbage er lige langt

Nu flyver jeg lige straks til Færøerne igen. Så vil jeg prøve at sparke lidt liv i bloggen igen. Jeg er bedre nrå jeg har kollegaer. Når der sker lidt mere. Når jeg ikke blot sidder derhjemme og skriver, eller står på en bar og serverer øl for nørdede midaldrende mænd.

Men hey, vi var ude denne weekend - til Northern Winterbeat. Hørte mærkelig musik og kom til at grine lidt af de meget følsomme singersongwriters med alle følelser og floskler udenpå huden. Det bedste var vidst Blue Flamingo.En buttet hollænder i plusfours, der holdt foredrag om New Orleans, jazzens rødder, og spillede sære gamle lakplader fra Cuba og Belgisk Congo.