Det er gråt og kedelig, og jeg er en brokkerøv, der sidder nedpakket i sjaler og burde skrive på kapitler om videnskabsfilosofi og andre praktiske sager, der alligevel skal være i sådan et speciale. Istedet forsøger jeg at arrangere hjemmet til visuel tilfredsstillelse med nye gamle farmorsager.
Ovenpå skuffedariet står der tilfældige dimser i sølvplet, og nogle bittesmå keramiske skåle, hvis egentlige brug jeg ikke kender. Nu har jeg sat telys i dem. Desuden har jeg begået den helligbrøde/genistreg at pille fronten af oldemors medicinskab og male det lyseblåt indeni. Så kan nogle af dimserne står der. Nu skal der bare glas i lågen.
Læsehjørnet er faktisk blevet meget hyggeligt. Man kan gemme mange ting bagved en stor gyngestol. Lilla gymnastikbolde og symaskiner for eksempel.
Spisebordet er allerede endnu mere plettet, men med strategisk placerede dækkeservietter og punch/frugtskål lægger man ikke så meget mærke til det. Vi har i øvrig usandsynligt mange salt- og peberbøsser. Og et cigaretskrin jeg genbruger til vitaminpiller. Desuden en bog om hvad kunst kan bruges til.
Alle strandsouvenirs jeg har samlet fra den halve jordklode mænger sig nu i et gigantglas, der en gang har været syltede æg i. Jeg snuppede det fra arbejde.
Barhjørnet er fyldt med flasker, hvis indhold enten er for mærkeligt eller fint til at vi rigtigt drikker af det. Vi må holde kortaften med ostebord og fin spiritus.
Ved den anden væg i herreværelset er bardisken med postkort og souvenirs af diverse slags. Under dartspillet kufferter med garn og gør-det-selv projekter og ovenpå strikkepinde. Den slags er umådeligt maskulint.
