Nu: har jeg lige spist 250 gram ribeye og kartoffelmos og en halv pose grøntsagsmix. Jeg var meget sulten da jeg kom hjem fra dagens vandretur, og begyndte at tænke på bøffer i bussen på vejen hjem. Færøsk gudstjeneste på vores eneste tv-kanal.
Igår: Tidligt op, madpakkeindkøb, radiointerview med førøyar Kringvarpid om familieaktiviteter i Nordens hus. Der er legehjørne og quiz! Og det er gratis!
Derefter tur til Vágar, hvor der er en sø med et vandfald lige ned i havet og jeg endte med at stå i underbukser og anorak foran en flok turister, fordi jeg skulle have et godt billede.
Derefter hjem for at se præsentabel ud og lukke Torí ind, som jeg ved et uheld var kommet til at låse ude. Færinge låser ikke døren. Jeg er ikke færing.
Derefter familiemiddag med nordisk klub hos Johanna og Stephen i Lindbergs hus. Jeg udnyttede chancen til at lave optagelser af norske dialekter, historier om isbjørnejagt på grønlandsk! og imatrafinsk til dé der efterårsferieaktiviteter. Der var rødvin og pizza og ost og crumble pie og nuttet baby og rare mennesker og lidt for sent hjem. Derhjemme var fyldt med glade musikanter, som ihærdigt prøvede at overtale mig til at tage med i byen. Således alt for sent i seng.
Fredag: 11 timers arbejde, der begydnte med klasserundvisning kl 8.15, og derefter blandt andet fortsatte med shoppetur efter mp3 og hørebøffer, klippede 50 små nordiske figurer ud, klippede nordiske sprogsamples sammen, ledte efter en grønlænder og korrekturlæste et puslespil. Løbetur, knækbrød og overlevelseskiks til aftensmad, og til pubquiz på Irish pub, hvor den største sejr var at forstå spørgsmålene. Lydprøver til dødsmetalkonsert det meste af dagen.
Torsdag: på besøg hos tegnestuen og lave puslespil. Længere mailkorrespondence med samisk sprognævn. Besøg af Nordisk råds ministersekretær. God frokost! Førøysktundervisning - vi hørte en sang om slik. Og noget mere om kasus.
Onsdag: lave sprogoptagelser. Lede efter grønlænder. Snakke med Napa. Test af quizspørgsmål. Korreigering af quizspørgsmål. Finde billeder af nuttede nordiske dyr, boreplatforme og samiske kåter. Få nogel ret særprægede billeder op ved sægningen "kåte". Komme i tanke om at det på norsk også betyder kåd på den voksne måde.... Derefter billedgoogle sauna, og være glad for at de fleste andre er gået hjem. Toast med chefen til aftensmad og så filmklub - også på arbejde. Vi så Dom over død mand.
Tirsdag: noget med arbejde. Jeg kan ikke huske hvad. Men jeg var hjemme i tide til at tage ud at løbe bagefter. Eller svømme. Det kan jeg hller ikke huske. Mandag var vist nogenlunde det samme.
No comments:
Post a Comment